ELISA-test
Kan man identificere en bushmaster og en lanseslange ved hjælp af antistoffer? Det skal I undersøge i denne aktivitet.
Indholdsfortegnelse
Indledning
VenomAid Diagnostics leder efter antistoffer, der kan identificere antigener i giften fra enten bushmaster eller lanseslanger. De bruger metoden ELISA-test (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay) til at finde antistoffer, der kan binde sig til antigenerne i giften. De tester også, om antistofferne giver falsk positive resultater for andre, nært beslægtede slangers gift. På den måde sikrer de, at antistofferne kun identificerer giften fra bushmaster og lanseslanger.
I denne aktivitet skal I samarbejde på tværs af klassen. I skal teste seks forskellige antistoffer og undersøge, om antistofferne kan genkende specifikke antigener fra bushmaster- og lanseslangegift, og om de giver falsk positive resultater for klapperslangegift.