Hvis I mangler at godkende aftaler
Før du kan tage et undervisningsforløb fra LIFE i brug og logge ind på vores digitale platform MY:LIFE, skal din institution godkende nogle aftaler. Hvis du er underviser, vil vi bede dig om at sende disse informationer videre til din skoles administration, da aftalerne skal godkendes centralt.
Hvis det er jeres administrationskommune, der skal godkende aftalerne, vil vi bede jer om at sende relevant information videre til kommunen.
Følgende aftaler skal indgås med LIFE:
- Databehandleraftale
- Tre dataaftaler (WS17 lille, WS22 og WS71)
Databehandleraftalen og dataaftalerne er til for at sikre, at personoplysninger bliver beskyttet og behandlet korrekt.
SÅDAN INDGÅR DU DATABEHANDLERAFTALEN
Databehandleraftalen skal indgås af en ansat, der kan godkende på vegne af hele skolen (fx en skoleleder, viceskoleleder, sekretær, dataansvarlig eller lignende). Du kan finde Spørgsmål & Svar om LIFEs databehandleraftale her.
Aftalen kan indgås i en e-mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I denne e-mail kan der fx stå:
"Jeg, [NAVN], [STILLING], indgår LIFEs databehandleraftale på vegne af [NAVN PÅ INSTITUTION], [INSTITUTIONSNUMMER]".
Databehandleraftalen kan indgås på følgende måder:
1. Den kan indgås ved at sende en e-mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I denne e-mail kan der fx stå: "Jeg, [NAVN], [STILLING], tilkendegiver herved at være bemyndiget til at indgå aftaler med LIFE A/S på vegne af de kommunale institutioner, [KOMMUNE NAVN] administrerer, og tilkendegiver ved denne mail at have indgået databehandleraftalen med LIFE A/S for alle de kommunale institutioner, kommunen administrerer ifølge institutionsregisteret".
2. Alternativt kan databehandleraftalen indgås ved underskrift, hvorved underskrifttillæg (side 1) udfyldes, underskrives og sendes til LIFE på aftaler@life.dk.
Du kan finde Spørgsmål & Svar om LIFEs databehandleraftale her.
SÅDAN GODKENDER DU DATAAFTALERNE
Dataaftalerne skal godkendes i STIL Tilslutning af den dataansvarlige på din institution eller i jeres administrationskommune.
- Hvis I er i tvivl om, hvordan de godkendes, kan I finde en vejledning her.
- Hvis I ikke har adgang til STIL Tilslutning, kan I finde en vejledning til, hvordan I får adgang, her.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, skal du endelig skrive eller ringe på nedenstående telefonnumre.
Vi glæder os til at høre fra dig.
LIFEs databehandleraftale er en skriftlig aftale mellem LIFE (databehandleren) og jer (den dataansvarlige). Databehandleraftalen beskriver, hvordan databehandleren må behandle jeres oplysninger, og den er med til at sikre, at vi som databehandler behandler oplysningerne korrekt og efter reglerne. I kan se, hvilke data vi har lov til at behandle, i afsnit C.2 i databehandleraftalen.
Databehandleraftalen er et krav, der følger af GDPR-reglerne. Når man bruger en ekstern leverandør til at behandle personoplysninger, vil man som regel skulle indgå en databehandleraftale. Databehandleraftalen er med til at sikre, at vi som databehandler behandler jeres oplysninger korrekt og efter reglerne.
Institutioner
Databehandleraftalen kan I indgå i en mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I mailen kan I fx skrive:
"Jeg, [NAVN], [STILLING], indgår LIFEs databehandleraftale på vegne af [NAVN PÅ INSTITUTION], [INSTITUTIONSNUMMER]".
Kommuner
Databehandleraftalen kan indgås på følgende måder.
- Den kan indgås ved at sende en e-mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I denne e-mail kan der fx stå: "Jeg, [NAVN], [STILLING], tilkendegiver herved at være bemyndiget til at indgå aftaler med LIFE A/S på vegne af de kommunale institutioner, [KOMMUNE NAVN] administrerer, og tilkendegiver ved denne mail at have indgået databehandleraftalen med LIFE A/S for alle de kommunale institutioner, kommunen administrerer ifølge institutionsregisteret".
- Alternativt kan databehandleraftalen indgås ved underskrift, hvorved underskrifttillæg (side 1) udfyldes, underskrives og sendes til LIFE på aftaler@life.dk.
LIFE Fondens vilkår for bevillinger beskriver betingelserne for brug af de undervisningsforløb (LIFE Forløb), som LIFE tilbyder. Med bevillingsvilkårene forpligter I jer bl.a. til at følge vores sikkerhedsforanstaltninger og returnere materialekasserne (LIFE Kit) i ordentlig stand. For at I kan arbejde med LIFE Forløb, er det nødvendigt, at I accepterer bevillingsvilkårene.
Et LIFE Forløb uddeles som en bevilling fra LIFE Fonden, og for at kunne anvende undervisningsforløbet skal din institution acceptere fondens bevillingsvilkår. Bevillingsvilkårene er med til at sikre, at vores undervisningsforløb bliver anvendt som tiltænkt, så lærere og elever får det bedste ud af forløbene.
Institutioner
Vilkår for bevillinger kan I acceptere i en mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I mailen kan I fx skrive:
"Jeg, [NAVN], [STILLING], accepterer LIFEs vilkår for bevillinger på vegne af [NAVN PÅ INSTITUTION], INSTITUTIONSNUMMER]".
Kommuner
Vilkår for bevillinger kan accepteres på følgende måder.
- De kan accepteres ved at sende en e-mail med bekræftelse til aftaler@life.dk. I denne e-mail kan der fx stå: "Jeg, [NAVN], [STILLING], tilkendegiver herved at være bemyndiget til at indgå aftaler med LIFE A/S på vegne af de kommunale institutioner, [KOMMUNE NAVN] administrerer, og tilkendegiver ved denne mail at have accepteret vilkår for bevillinger med LIFE A/S for alle de kommunale institutioner, kommunen administrerer ifølge institutionsregisteret".
- Alternativt kan vilkår for bevillinger accepteres ved underskrift, hvorved underskrifttillæg (side 1) udfyldes, underskrives og sendes til LIFE på aftaler@life.dk.
En dataaftale er en digital aftale mellem en institution (jer) og en udbyder (LIFE). Når I godkender dataaftalerne med LIFE, giver I tilladelse til, at vi kan indhente data fra jer, når I anvender vores digitale platform MY:LIFE. I kan se, hvilke data vi har lov til at behandle, i afsnit C.2 i databehandleraftalen. Dataaftalerne skal godkendes i STIL Tilslutning.
En dataaftale kaldes også for en webservice. De dataaftaler, vi anvender, hedder Webservice17 (den lille, som hedder "eksporterXmlLille "), Webservice 22 og Webservice 71. De findes under dataaftalekategorien "BPI-webservices", som anvendes, når man som undervisningsudbyder gerne vil give sine brugere mulighed for at logge ind ved hjælp af Unilogin.
Dataaftalerne fra LIFE Fonden er påkrævede, hvis lærere og elever skal kunne logge ind på MY:LIFE med deres personlige Unilogin. Når I godkender dataaftalerne, giver I tilladelse til, at vi kan indhente data fra brugere af MY:LIFE. Det kan fx være information om, hvorvidt en bruger er elev eller lærer, og hvilket klassetrin brugeren er på. Vi får ikke adgang til fx brugeres CPR-numre.
For at godkende dataaftaler skal man have en NemID-medarbejdersignatur, og på den skal man have rettighed til at logge ind i STIL Tilslutning. Det er ofte vice- og skoleledere og/eller administrative medarbejdere og it-medarbejdere, der har denne signatur.
Dataaftalerne skal godkendes i STIL Tilslutning hos Styrelsen for It og Læring (STIL).
- Hvis I er i tvivl om, hvordan de godkendes, kan I finde en vejledning her.
- Hvis I ikke har adgang til STIL Tilslutning, kan I finde en vejledning til, hvordan I får adgang, her.