Introduktion
Gruppearbejde
Måske kender du en person, der har haft kræft? Eller måske har du hørt om kræft i medierne?
Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, som især rammer ældre mennesker. Men det er også en sygdom, som vi kan behandle. I dag overlever to ud af tre personer et sygdomsforløb med kræft. Jo klogere vi bliver på sygdommen, jo bedre kan vi behandle kræft.
Nu skal I tale sammen om, hvad I allerede ved om kræft, inden I går i gang med "Kræftens Gåde Kit".
1. Gå sammen i grupper på fire personer.
2. Tal sammen om, hvad I ved om følgende spørgsmål:
- Hvad er kræft?
- Hvordan opstår kræft?
- Hvordan kan vi forebygge sygdommen?
3. Tal i fællesskab om, hvad I fandt frem til i jeres grupper.
4. Gennemgå i fællesskab forløbsoversigten over "Kræftens Gåde Kit".