FIGHT THE BITE
Om forløbet
Hvert år dør omkring 100.000 mennesker af slangebidsforgiftning. Danske forskere arbejder på at finde effektive metoder til at hjælpe ofrene. I Fight the Bite skal I arbejde med slangebid i Brasilien, og I skal afprøve nogle af de metoder, forskerne bruger.
I skal undersøge, hvordan slangegift påvirker kroppen, og hvordan bioteknologiske metoder kan skabe mulighed for bedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Du finder en introduktion til platformen og link til lærervejledningen her. I lærervejledningen finder du faglig baggrundsviden, information om din forberedelse m.m.
DIDAKTISKE OVERVEJELSER
Du kan anvende denne side til at introducere forløbets problemstilling og læringsmål, aktivere elevernes forforståelse og inddele eleverne i grupper.
Trin 2
Eleverne skal forholde sig aktivt til læringsmålene som opstart på forløbet . Det anbefales, at de arbejder parvis med spørgsmålene i trin 2, så alle får mulighed for at sætte ord på deres forståelser. Eleverne skal forholde sig til læringsmålene igen i evalueringen sidst i forløbet.
Trin 3
I resten af forløbet skal eleverne arbejde i de samme grupper på tre. Når du inddeler eleverne i grupper, er det vigtigt, at du giver grupperne numre og fortæller eleverne, hvilket gruppenummer de har. Gruppenumrene bliver særlig relevante i modul 2.
Forklar eleverne, hvordan de kan bruge platformen som noteværktøj. Du kan fx nævne følgende:
- I kan løbende udfylde skrivefelter på MY:LIFE.
- Jeres noter gemmes automatisk og overføres til siden ”Dine noter”.
- I kan kun se jeres egne noter. Hverken læreren eller de andre elever kan se den enkelte elevs noter.
- Det er vigtigt, at I aftaler, hvem i gruppen der skriver noter. Det kan være en fordel, at det er den samme i gruppen, der logger ind og skriver noter i alle tre moduler. Den af jer, der har skrevet noter, kan ved forløbets afslutning gemme siden ”Dine noter” som en pdf og dele den med resten af gruppen.
- Det er vigtigt, at I aftaler, hvad I gør, hvis den, der skriver noter, er fraværende i et modul. Resten af gruppen har brug for adgang til noterne undervejs i forløbet.
- Bemærk, at MY:LIFE også har en notefunktion i højre margen. Disse noter kopieres ikke til "Dine noter".
1. Se videoen i fællesskab, og tal derefter om følgende:
- Er der noget, der overrasker eller undrer jer?
- Hvad tror I, man kan gøre for at reducere konsekvenserne af slangebidsforgifting?
Læringsmål
2. Tal parvis om, hvordan I forstår de to læringsmål nedenfor.
Målet med Fight the Bite er, at I efter forløbet kan:
- vurdere traditionelle og bioteknologiske metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning
- argumentere for, at antistoffer kan anvendes til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
Grupper og noter
3. Gå sammen i grupper, og beslut, hvordan I vil skrive og dele jeres noter.