Autopilot
Om forløbet
Har du prøvet at sidde i kø i en bil sammen med din mor og far? Eller har du prøvet at vente ved en vej, hvor bilerne skulle stoppe, så du kunne komme sikkert over?
Mange store byer har problemer med trafikken i dag. I fremtiden kommer der til at bo flere mennesker i byerne, og så får vi flere problemer i trafikken, hvis vi ikke gør noget.
I Autopilot skal I undersøge, om selvkørende biler kan være med til at løse problemerne i trafikken. I skal hjælpe borgmesteren i Blokby med at lave en kampagnefilm om selvkørende biler. I skal kode robotter og undersøge, hvordan selvkørende biler virker. Og I skal tale om, hvad der sker, når vi slipper ny teknologi løs i vores samfund.
Når I er færdige med forløbet, kommer I til at vide meget mere om robotter og selvkørende biler.
Velkommen til Autopilot!
I elevhæftets første opslag introduceres eleverne for læringsmålene gennem borgmesterens og Buddys dialog. Tal i klassen om jeres forventninger til forløbets indhold ud fra forløbets læringsmål. Du kan fx spørge om følgende:
- Hvilke problemer kan der være i trafikken?
- Hvad kender I til selvkørende biler?
- Hvad ved I om kodning og robotter?
LÆRINGSMÅL
- Jeg kan undersøge, hvordan selvkørende biler kan være med til at løse problemer i trafikken.
- Jeg kan kode en robot, så den kan udføre nogle af de samme handlinger som en selvkørende bil.
Sikkerhed og håndtering
Driveren mLink skal downloades og installeres elevcomputerne. Den gør det muligt at overføre koder fra onlineværktøjet mBlock.
Hver gang eleverne skal arbejde med at kode robotten, er det vigtigt at de bruger linket på denne side. På den måde sikres det, at de kommer ind på den GDPR-sikre version, som du kan kende på at adressen starter med 'incognito' ( https://incognito-ide.mblock.cc/).
OBS:
Makeblock, som producerer Codey Rocky-robotten, har udviklet en app til iOS og Android, hvor man kan overføre sin kode til robotten vha. bluetooth. På grund af GDPR-hensyn kan vi ikke anbefale brugen af denne app, da der er risiko for, at elevernes data ikke behandles forsvarligt.
Kom godt i gang med kodning
Her får I hjælp til at installere de programmer, I skal bruge til at kode forløbets robotter.
Vigtige links
- mBlock
mBlock er et program, hvor I kan bygge og overføre kode til robotterne. I skal altid bruge dette link, når I skal finde mBlock:
- Til IT-Teknisk personale:
GDPR ved brug af mLink og mBlock
mBlock er en online blokbaseret kodningsplatform. Ved at benytte ovenstående link, kommer I ind på en særlig incognito-version, der lever op til alle regler om GDPR.Du kan læse privatlivspolitikken for brug af den GDPR-sikre version af mBlock HER.
Her kan du læse en beskrivelse af det tekniske formål med installation af mLink driveren.
Blokkoder
Herunder finder du to filer, der indeholder koder, som skal overføres til robotterne. Du kan læse mere i afsnittet "Din forberedelse" i lærervejledningen.