LIFEs PLATFORME
LIFE Forløb er et undervisningsformat, hvor elever arbejder med et naturfagligt emne i et kitforløb med brug af MY:LIFE og LIFE Kit med mulighed for et afsluttende labforløb i fondens undervisningslaboratorier. Læs mere om LIFEs platforme herunder.
MY:LIFE
MY:LIFE er den digitale læringsplatform, som du befinder dig på nu. Du og dine elever skal bruge MY:LIFE, når I går i gang med jeres LIFE Forløb. Som lærer skal du bruge MY:LIFE til at forberede din undervisning. Her finder du den overordnede lærervejledning og lærerguides til dit forløb, hvor du kan læse om, hvad du skal forberede til forløbets enkelte aktiviteter og de didaktiske overvejelser bag. Hvis du vil se, hvordan en lærervejledning til et LIFE Forløb ser ud, kan du gøre det her. Dine elever bruger MY:LIFE i selve undervisningen, hvor de blandt andet finder videoer, fagtekster og interaktive opgaver, som indgår i forløbet. MY:LIFE kan tilgås via UNI-login under og efter jeres LIFE Forløb.
LIFE KIT
Når du booker et LIFE Forløb, modtager du et LIFE Kit, som indeholder materialer, som klassen kan anvende i forløbet sammen med MY:LIFE. Når du modtager materialekassen med LIFE Kittet, finder du en materialeliste med en oversigt over alle de materialer, der følger med. Hvis du vil have et visuelt overblik over materialerne til dit forløb, kan du i lærervejledningen til et LIFE Forløb under punktet “LIFE Kit” se et billede af alle materialer, der følger med i dit LIFE Kit. Vi leverer og afhenter LIFE Kittet på din skole gratis.
LIFE LABFORLØB
I nogle LIFE Forløb kan undervisningsforløbet med LIFE Kittet afsluttes med et labforløb, der er et besøg i et af LIFEs mobile laboratorier eller i laboratorierne på LIFE Campus. Hvis du og din klasse kan booke et labforløb, vil det fremgå, når du booker et LIFE Forløb. Det er skolens geografiske placering, der afgør, om I kan besøge LIFE Campus eller få besøg af LIFE Mobil Lab på jeres skole.
LIFE MOBIL LAB
LIFE Mobil Lab er et tilbud, som kan give den eksperimentelle del af naturfagsundervisningen et ekstra løft. Vi bringer laboratoriefaciliteter, undervisere og den eksperimentelle del af LIFE Forløbene direkte ud til skoler – i første omgang skoler i Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland og senere hen til resten af landet.
LIFE CAMPUS
På LIFE Campus kan du og din klasse arbejde videre, når I har afsluttet jeres kitforløb. LIFE Campus tilbyder et laboratoriemæssigt avanceret naturfagligt undervisningsmiljø, som du og dine elever kan arbejde i, og som giver et indblik i undersøgelsesmetoder fra virksomheders eller universiteters forskningsmiljøer. I et LIFE Lab er det LIFE-underviseren, der varetager undervisningen. Det forventes, at du bidrager aktivt til klasserumsledelsen.