Enzymjagten Kit
Om forløbet
Hvad har en menneskekrop, tandpasta, vaskepulver og ost tilfælles? Der er enzymer i dem allesammen!
Enzymer findes i din krop og i naturen, og mange virksomheder arbejder på at finde nye enzymer, som de kan bruge i deres produkter. Enzymerne kan nemlig gøre produkterne billigere og mere miljøvenlige at lave. Ligesom virksomhederne skal I nu på jagt efter nye enzymer – god fornøjelse!
- Tal sammen i klassen om, hvad hvert af læringsmålene nedenfor betyder.
- Vurder hver især, hvad I kan nu i forhold til hvert læringsmål, og hvad I gerne vil kunne, når kitforløbet er slut.
- Tal sammen i klassen om, hvilke overvejelser I gjorde jer.
Læringsmål
- Jeg kan planlægge og gennemføre undersøgelser af svampe og enzymer.
- Jeg kan give eksempler på, hvordan man arbejder med svampe og enzymer i industrien.
- Jeg kan fortælle om svampe og enzymer.